Halv million til vikingeturisme

09. december 2015 | Vikingemuseet Ladby

I et samarbejde med andre danske vikingedestinationer skal Vikingemuseet Ladby være med til at udvikle kulturturismen i Danmark.

500.000 kr. er blevet uddelt til projektet "Vikingebuen", som Vikingemuseet Ladby deltager i. "Vikingebuen" er et samarbejdsprojekt mellem Vikingemuseet Ladby, Nationalmuseet, Ribe Viking Center, Nordylland Historiske Museum m.fl. Gennem fælles markedsføring og produktudvikling er det målet at udvikle destinationer, så de i højere grad imødekommer og faciliteter den stigende efterspørgsel på den danske kulturarv fra vikingetiden. 

Udenlandske turister efterspørger kultur

Pengene uddeles fra Culture Plus, som så dagens lys i forbindelse med vækstplanen for dansk turisme fra 2014. Visit Denmark vurderer, at 40 pct. af de udenlandske turister i Danmark er kulturturister, og at det er en målgruppe i vækst. Næst efter København er Fyn det område i Danmark, der tiltrækker flest kulturturister, nemlig 39 %.

Turisme i vækst

Med hensyn til udenlandske gæster på Vikingemuseet Ladby er besøgstallet de seneste 3 år steget med 60 %. Væksten kommer især fra Tyskland, der udgør knap halvdelen af museets udenlandske gæster. Stigningen af tyske gæster på Vikingemuseet Ladby over de sidste tre år er på hele 102 %. I 2016 forventer Vikingemuseet Ladby atter at slå publikumsrekorder. For i 2016 kan fuldskala-kopien af Ladbyskibet sættes i søen. 

Læs mere om uddelingen på Kulturministeriets hjemmeside.

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Alt det efterlod vikingerne på Munkebo Bakke...
5. december 2018
Vikingemuseet Ladby

...og nu kan det ses på Vikingemuseet Ladby i den nye udstilling "Munkebo Bakke - en del af Ladbykongens Verden".

Kender du dine guder og jætter?
4. december 2018

Følg vores facebook-julekalender og lær de mange guder og jætter fra den nordiske mytologi at kende.

Tæt på 12.000 så spøgelsesskibet
24. oktober 2018
Vikingemuseet Ladby

Ladbydragens søster i form af et tågeskib skabt af vand og lys har i løbet af seks uger trukket tæt på 12.000 mennesker til Munkebo.

Velbesøgt vikingeskib af lys og vand
14. september 2018
Vikingemuseet Ladby

I hundredvis valfarter nysgerrige hver aften til Munkebo for at se Ladbyskibets "spøgelse" af lys og vand.