Invitation til opstartsmøde for nyt vikingedragtlaug

14. januar 2015 |

Vikingemuseet Ladby modtog lige før jul en fornem bevilling fra Albani Fonden til indkøb af materialer til syning af vikingedragter til museet. Nu afholder vi et informationsmøde tirsdag den 27. januar kl. 19 på Vikingemuseet Ladby for alle med interesse i lauget. De første frivillige til vikingedragtgruppen har allerede meldt sig, men der er stadig plads til mange flere. 

Målet med dragtlauget er at sy vikingedragter til voksne og især til børn, så både store og små kan fornemme vikingetiden på egen krop i forbindelse med forskellige formidlingsarrangementer. Dragterne vil også blive brugt til på ”udebane”, f.eks. på børneafdelingen på OUH, til Kirsebærfestivalen i Kerteminde, markeder mv. Endelig åbnes der op for, at man kan sy sin egen vikingedragt.

Program for informationsmøde

1. Velkomst og præsentation af projektet (ved Mette Ladegaard Thøgersen)
2. Oplæg om ”første generation” af dragter m.v. (ved Bodil Holm Sørensen)
3. Erfaringer fra dragtarbejdet i Nyborg (ved Anne-Berit Høj Nielsen og medlemmer af dragtlauget i Nyborg)
4. Organisering af det praktiske arbejde: Sydage, informationsmøder, mv.
5. Evt.

Vi byder på en kop kaffe undervejs og håber, at se rigtig mange til en uformel aften i dragternes tegn.  

Tilmelding ikke nødvendig.
Hvornår: 27. januar kl. 19.00
Hvor: Vikingemuseet Ladby, Vikingevej 123, Kerteminde.
Indbydelse i PDF

Foto: Fra Nyborg Dragtlaugs modeshow. Nyborg Dragtlaug har lovet at være med til opstartsmødet og være samarbejdspartner fremover. (Østfyns Museer)

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Alt det efterlod vikingerne på Munkebo Bakke...
5. december 2018
Vikingemuseet Ladby

...og nu kan det ses på Vikingemuseet Ladby i den nye udstilling "Munkebo Bakke - en del af Ladbykongens Verden".

Kender du dine guder og jætter?
4. december 2018

Følg vores facebook-julekalender og lær de mange guder og jætter fra den nordiske mytologi at kende.

Tæt på 12.000 så spøgelsesskibet
24. oktober 2018
Vikingemuseet Ladby

Ladbydragens søster i form af et tågeskib skabt af vand og lys har i løbet af seks uger trukket tæt på 12.000 mennesker til Munkebo.

Velbesøgt vikingeskib af lys og vand
14. september 2018
Vikingemuseet Ladby

I hundredvis valfarter nysgerrige hver aften til Munkebo for at se Ladbyskibets "spøgelse" af lys og vand.