Ladbyankeret skal røntgenundersøges

09. februar 2015 | Vikingemuseet Ladby

Mandag d. 9. februar får Vikingemuseet Ladby besøg af Nationalmuseets konservator Peter Henrichsen, som skal afhente det nu mere 1000 år gamle anker i Ladbyskibet. Ankeret skal nemlig til røntgenundersøgelse på konserveringsværkstedet i Brede. Mange af genstandene fra Ladbykongens grav er tidligere røntgenundersøgt, men det er ankeret ikke, så det bliver spændende at se, hvad røntgenbilledet afslører.

”Formålet med røntgenundersøgelsen er, at vi forhåbentlig bliver klogere på, hvordan ankeret i sin tid blev smedet, lige som det vil være muligt at se, hvor meget jern der stadig er tilbage i ankeret – bag rust og voks” udtaler leder af Vikingemuseet Ladby Mette Ladegaard Thøgersen.

Endvidere vil røntgenbilledet indgå i museets nye særudstilling ”Jernet og Ladbyskibet”, som åbner til påske.

Ankeret vender tilbage til Ladby igen i slutningen af februar, så det kan være tilbage på sin retmæssige plads i Ladbyskibet, når 80-årsdagen for fundet af vikingeskibet oprinder den 28. februar i år.

Billeder: Ladbyankeret, (Flemming Wedell) samt røntgenbillede af stigbøjlerne fra Ladbyskibet fra 2006, som giver et indtryk af, hvad man kan forvente at se.

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Lad dine sanser blive udfordret
9. april 2019

Hvad er der i spanden?

Bronzealderfund ved Ullerslev
15. marts 2019
Landskab & Arkæologi

Spektakulære detektorfund af genstande fra bronzealderen tegner konturerne af et helligt landskab ved Ullerslev.

Hal er endnu ældre end først antaget
1. marts 2019
Vikingemuseet Ladby

Hvad vi troede var en stor vikingehal på Munkebo Bakke har vist sig at være Fyns største bygning fra yngre germansk jernalder.

Alt det efterlod vikingerne på Munkebo Bakke...
5. december 2018
Vikingemuseet Ladby

...og nu kan det ses på Vikingemuseet Ladby i den nye udstilling "Munkebo Bakke - en del af Ladbykongens Verden".