Model af 'Gokke' til museet

30. januar 2015 | Vikingemuseet Ladby

Før de frivillige bådebyggere blev sluppet løs på byggeriet af det store Ladbyskib i 1:1, øvede de sig på at bygge en kopi af den mindste båd fundet i det norske Gokstadskib, dateret til ca. 890, altså et par årtier ældre end Ladbyskibet. Byggeprojektet blev finansieret af LAG-midler.

Den 6,5 meter lange Gokstadjolle, som af bådebyggerne fik navnet ”Gokke”, blev færdig for et par år siden. Den har sejlet på fjord og nor, men har pt. igen fået status som museumsgenstand: Den er kommet ind i udstillingen, hvor man kan studere dens smukke linjer og fine detaljer på tæt hold.

”Gokke” har netop fået selskab af en 1:8-model af samme båd bygget af en af museets frivillige, Kaare Harhorn.

Kaare Harhorn overrakte d. 29. januar modellen til museet, og den er nu udstillet sammen med 1:1-kopien. På sigt vil den blive indlemmet i museets samling af modelskibe, der bl.a. også tæller en gammel kopi af Ladbyskibet bygget af fanger i Nyborg Statsfængsel i 1950erne.

De to kopibåde er udstillet frem til 7. marts.

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Lad dine sanser blive udfordret
9. april 2019

Hvad er der i spanden?

Bronzealderfund ved Ullerslev
15. marts 2019
Landskab & Arkæologi

Spektakulære detektorfund af genstande fra bronzealderen tegner konturerne af et helligt landskab ved Ullerslev.

Hal er endnu ældre end først antaget
1. marts 2019
Vikingemuseet Ladby

Hvad vi troede var en stor vikingehal på Munkebo Bakke har vist sig at være Fyns største bygning fra yngre germansk jernalder.

Alt det efterlod vikingerne på Munkebo Bakke...
5. december 2018
Vikingemuseet Ladby

...og nu kan det ses på Vikingemuseet Ladby i den nye udstilling "Munkebo Bakke - en del af Ladbykongens Verden".