Overvældende stor interesse for ny vikingedragtgruppe

09. marts 2015 | Vikingemuseet Ladby

Lige før jul modtog museet et positivt tilsagn fra Albani Fonden om at finansiere materialeindkøb til nye vikingedragter, som skal bruges i formidlingen på Vikingemuseet Ladby. Dragterne skal sys af frivillige på museet, og derfor inviterede museet til et opstartsmøde i slutningen af januar – hvor næsten 40 interesserede dukkede op.

På opstartsmødet var også Nyborg Slots Dragtlaug inviteret med, og herfra kunne man give masser af gode råd videre til den nye gruppe i Ladby. Interessen for arbejdet med dragterne har holdt ved. Gruppen tæller nu i alt 41 personer. Den er derfor opdelt i to hold, som mødes henholdsvis tirsdag aften og torsdag formiddag.

Dagsholdet syr i museets åbningstid, hvorved det også er muligt for museets gæster at møde dragtsyerskerne og se deres arbejde. De fleste deltagere er kvinder, men der er også et par modige mænd iblandt. En del er fra lokalområdet, men der er også mange fra Odense, som gerne tager turen til Ladby.

Deltagerne har vidt forskellige baggrunde; en del har stor erfaring med at sy, for andre er det første gang, de skal prøve kræfter med nål og tråd. De første mødegange har været udformet som en blanding af information om vikingetidens dragtskik og en introduktion til stof- og stingtyper fra vikingetiden samt ikke mindst at komme i gang med at sy.

Første ”opus” er at øve sig ved at lave nogle små poser – for ligesom at få både sting og stof ind i hænderne. På Vikingemuseet Ladby glæder vi os over, at så mange har meldt sig til endnu et syprojekt på museet – og at endnu en frivillig gruppe etableres. Det er helt fantastisk, at så mange har lyst til at være med!

Fakta:

  • Gruppen mødes tirsdag kl. 19 og torsdag kl. 10.
  • Tovholder: Museumsinspektør Bodil Holm Sørensen, som assisteres af museets praktikant Maria Sveindottir.
  • Gruppen har endnu ikke et officielt navn, men deltagerne arbejde på at finde et dækkende og velklingende navn.
  • Museet samarbejder i forvejen med Ladby Tapetlaug, der siden 2011 har været i gang med at sy et Ladbytapet.
  • Vikingemuseet Ladby har nu ca. 110 frivillige, der på forskellig vis løser opgaver og bidrager til museets formidling.

Billede: Dragtlauget syr pose og sæk. Foto: Østfyns Museer.

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Alt det efterlod vikingerne på Munkebo Bakke...
5. december 2018
Vikingemuseet Ladby

...og nu kan det ses på Vikingemuseet Ladby i den nye udstilling "Munkebo Bakke - en del af Ladbykongens Verden".

Kender du dine guder og jætter?
4. december 2018

Følg vores facebook-julekalender og lær de mange guder og jætter fra den nordiske mytologi at kende.

Tæt på 12.000 så spøgelsesskibet
24. oktober 2018
Vikingemuseet Ladby

Ladbydragens søster i form af et tågeskib skabt af vand og lys har i løbet af seks uger trukket tæt på 12.000 mennesker til Munkebo.

Velbesøgt vikingeskib af lys og vand
14. september 2018
Vikingemuseet Ladby

I hundredvis valfarter nysgerrige hver aften til Munkebo for at se Ladbyskibets "spøgelse" af lys og vand.