Sidste nyt om Ladbykongens hjemegn

02. juli 2015 | Vikingemuseet Ladby

Dygtige detektorfolk har gennem de seneste år været med til at give arkæologerne en masse ny viden om Nordøstfyn i yngre jernalder og vikingetid.  Detektorbrugerne har fundet bopladser, vi ikke kendte til, og afleveret tusindvis af fund, der fortæller om livet på Ladbykongens hjemegn.

Fra onsdag d. 1. juli udstiller Vikingemuseet Ladby fund fra to af de nyeste pladser. Det drejer sig om den lille sølvskat, der i maj blev fundet på toppen af Munkebo Bakke.  Skatten består af arabiske sølvmønter – såkaldte dirhems og flere stykker af sølvbarrer eller smykker, der er klippet i stykker.  Østfyns Museer foretog efter fundet en arkæologisk undersøgelse i samarbejde med detektorfolkene for at finde ud af mere om stedet og vi ved nu, at sølvskatten lå lige øst for et hus fra vikingetiden og at huset var omgivet af et hegn.

Det andet sølvfund, der udstilles, er fra Kertinge Mark. Her har detektorfolk også fundet klip af arabiske dirhems, der tyder på at nogen enten har tabt eller gemt et lille sølvlager væk. På pladsen er der også fundet vægtlodder og en række smykker og genstande af høj kvalitet, der tyder på, at der i den sene jernalder og vikingetid har ligget en velstående boplads.

Fundene er med til at give os ny viden om Ladbykongens hjemegn, men de åbner også op for en række nye spørgsmål. Derfor graver museet på Munkebo Bakke igen fra d. 29. juli til 14. august, for vi vil gerne vide mere – hvem boede på toppen af bakken med den storslåede udsigt over Nordøstfyn? 

Billede: Der bliver gravet på Munkebo Bakke (Østfyns Museer.) 


Hus fra Vikingetiden på Munkebo Bakke

Mathias fandt monstermønt i Munkebo

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Alt det efterlod vikingerne på Munkebo Bakke...
5. december 2018
Vikingemuseet Ladby

...og nu kan det ses på Vikingemuseet Ladby i den nye udstilling "Munkebo Bakke - en del af Ladbykongens Verden".

Kender du dine guder og jætter?
4. december 2018

Følg vores facebook-julekalender og lær de mange guder og jætter fra den nordiske mytologi at kende.

Tæt på 12.000 så spøgelsesskibet
24. oktober 2018
Vikingemuseet Ladby

Ladbydragens søster i form af et tågeskib skabt af vand og lys har i løbet af seks uger trukket tæt på 12.000 mennesker til Munkebo.

Velbesøgt vikingeskib af lys og vand
14. september 2018
Vikingemuseet Ladby

I hundredvis valfarter nysgerrige hver aften til Munkebo for at se Ladbyskibets "spøgelse" af lys og vand.