Hvæssesten fra vikingetiden fundet i Kerteminde Fjord

11. april 2016 | Landskab & Arkæologi

Hvæssesten fra vikingetiden fundet i Kerteminde Fjord.

Fangsten talte også en hvæssesten fra vikingetiden, da Torben Sørensen for nyligt røgtede sine garn i Kerteminde Fjord. På bunden af det lave vand ud mod sejlrenden fik han nemlig øje på en fin lille genstand, som han samlede op og afleverede til museet.

Måske brugt til at skærpe fiskekroge

Der er tale om en hvæssesten fra vikingetiden. Den er 8,6 cm lang, 2 cm bred på det bredeste sted og 0,9 cm tyk. I den smalleste ende er der boret et hul, så man har kunnet fæste den i en strop og altid have den ved hånden. På begge sider af stenen ses tydelige slidspor i form af riller. Rillerne kan være opstået, når man for eksempel brugte hvæssestenen til opskærpning af fiskekroge.

Hvæsse- eller slibesten kendes i flere varianter og stort antal fra vikingetidens byer og bopladser. Vi ved, at man i stor stil importerede norsk skifer til slibesten. Blandt andet har man fundet adskillige slibesten af norsk skifer ved anløbspladsen på Fyns Hoved hvorfra de sikkert er blevet handlet videre.

Den lille hvæssesten fra Kerteminde Fjord er dog ikke af norsk skiffer, men sandsten, og sikkert et hjemligt produkt. Har en fisker i vikingetiden måske også røgtet garn eller sat liner her og tabt sit veltjente redskab?

Hvæssesten i rummet og i myterne

Som en lille krølle på historien kan vi fortælle, at en lignende hvæssesten fundet i Århus var med Andreas Mogensen på tur i rummet!

Hvæssestenen spiller en vigtig rolle i myten om Thors kamp mod jætten Hrungner. Hrungner bruger en hvæssesten (også kaldet en hén) som våben mod Thor. Stenen splintres mod Thors hammer, men en splint rammer Thor i hovedet og fælder ham. Læs hele myten her.

Peter Madsens Hrungner

Hrungner med sin hvæssesten i Peter Madsens streg. Fra Valhalla #9 "Den store udfordring". 

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Er du vores nye formidlingsinspektør?
21. juni 2019
Vikingemuseet Ladby

Jobopslag: Vikingemuseet Ladby søger ny formidlingsinspektør. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Ansøgningsfrist 15. august.

Bronzealderfund ved Ullerslev
15. marts 2019
Landskab & Arkæologi

Spektakulære detektorfund af genstande fra bronzealderen tegner konturerne af et helligt landskab ved Ullerslev.

Hal er endnu ældre end først antaget
1. marts 2019
Vikingemuseet Ladby

Hvad vi troede var en stor vikingehal på Munkebo Bakke har vist sig at være Fyns største bygning fra yngre germansk jernalder.

Alt det efterlod vikingerne på Munkebo Bakke...
5. december 2018
Vikingemuseet Ladby

...og nu kan det ses på Vikingemuseet Ladby i den nye udstilling "Munkebo Bakke - en del af Ladbykongens Verden".