Konkurrence: Hvad skal skibet hedde?

01. marts 2016 | Vikingemuseet Ladby

Deltag i konkurrencen om en vikingemiddag for to på Munkebo Kro.

Vikingerne opkaldte især deres skibe efter dyr, og modsat i dag, blev skibe altid betragtet som hankønsvæsner. Det kunne vikinge-eksperten Judith Jesch fra University of Nottingham fortælle os ved sit besøg i februar.

Men hvad skal det nye Ladby-skib hedde? Det vil vi gerne have nogle gode bud på!

Send dit bud på et navn til det nye Ladbyskib sammen med en begrundelse til Vikingemuseet Ladby senest den 24. april, og deltag i konkurrencen!

Præmie: en vikingemiddag for to på Munkebo Kro!

Vinderen vil blive udråbt på søsætningsdagen den 14. maj. 

Jury:

  • Kerteminde Kommunes borgmester: Hans Luunbjerg
  • Turistchef for Visit Kerteminde: Dorthe Frandsen
  • Formand for Ladby Skibslaug: Gerhard Neppl
  • Direktør Østfyns Museer: Erland Porsmose
  • Afdelingsleder Vikingemuseet Ladby: Claus Frederik Sørensen

Send eller aflever forslag til Vikingemuseet Ladby:

Email: vikingemuseet@ostfynsmuseer.dk

Adresse: Vikingemuseet Ladby, Vikingevej 123, 5300 Kerteminde

 

Fakta:

Takket være bevillinger fra Augustinus Fonden og Kerteminde Kommune har det været muligt at bygge en kopi af Ladbyskibet i fuld skala, dvs. et 21,54 meter langt og 2,92 meter bredt vikingeskib med plads til 32 roere.

Kopien er bygget lokalt ved Vikingemuseet Ladby og af lokale materialer. Ca. 35 frivillige har leveret arbejdskraften mens en professionel bådebygger har fungeret som byggeleder. Det er således på alle måder et lokalt Ladbyskib, der er på vej.

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Alt det efterlod vikingerne på Munkebo Bakke...
5. december 2018
Vikingemuseet Ladby

...og nu kan det ses på Vikingemuseet Ladby i den nye udstilling "Munkebo Bakke - en del af Ladbykongens Verden".

Kender du dine guder og jætter?
4. december 2018

Følg vores facebook-julekalender og lær de mange guder og jætter fra den nordiske mytologi at kende.

Tæt på 12.000 så spøgelsesskibet
24. oktober 2018
Vikingemuseet Ladby

Ladbydragens søster i form af et tågeskib skabt af vand og lys har i løbet af seks uger trukket tæt på 12.000 mennesker til Munkebo.

Velbesøgt vikingeskib af lys og vand
14. september 2018
Vikingemuseet Ladby

I hundredvis valfarter nysgerrige hver aften til Munkebo for at se Ladbyskibets "spøgelse" af lys og vand.