Udstillingsåbning: Lyngvilds couture trak folk til

07. marts 2016 | Vikingemuseet Ladby

Fredag eftermiddag kunne Vikingemuseet Ladby endelig åbne op for udstillingen VikingeCouture af designeren Jim Lyngvild.

Og folk strømmede til. Både for at se udstillingen og de smukke dragter, men også for at møde manden bag – og høre hans fortællinger om dragterne. Det var på alle måder en farverig og festlig oplevelse. 

Glem alt, hvad du tror, du ved
Som der, på en af plancherne i forbindelse med udstillingen, så malerisk beskrives, er udstillingen en fantasifuld fortolkning af den historiske vikingetid:

Glem alt, hvad du tror, du ved om vikingetiden. Glem de hujende, savlende og hornklædte kæmper, der hviler under højens bautasten. Glem de storladne operaer og Wagners forsøg på at glorificere tidsperioden med vingede furier, store barme og skingre stemmer. 

Denne udstilling tager afsæt et helt andet sted, nemlig i vikingerne som æsteter og mennesker med hang til luksus og skønhed.   

åbning_view 

Silke, pels og perler
Materialerne er eksklusive – silke, pels, perler og guld og sølvtråd. Håndbroderede og håndsyede kreationer og rober, der helt sikkert ville have været Ladbykongen værdig. Det er netop vikingetidens konger, krigere og fyrster, der har inspireret Jim Lyngvild i de fantasifulde designs.

På udstillingen på Vikingemuseet i Ladby har Lyngvild iklædt ni mannequindukker de håndsyede dragter, hvor tre af figurerne er fantasifulde kvinder i fugleham.  Så der er også lidt til vikingetidens smukke kvinder.

Vi siger tak for en god eftermiddag i Ladby.

Udstillingen er udarbejdet i samarbejde mellem designer Jim Lyngvild og Vikingemuseet Ladby og er støttet af Kerteminde Kommunes Turismeudviklingspulje.

Den kan opleves til og med 2. oktober.

Læs mere her.

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Arkæologisk adventskalender
18. november 2019
Vikingemuseet Ladby

Årets arkæologiske adventskalender præsenterer nye fantastiske detektorfund fundet i det forgangne år af dygtige detektorfolk.

Ny flot bog om vikingetiden
16. oktober 2019

Arkæolog Jeanette Varberg fortæller på 576 sider historien om vikingerne. Find bogen i museumsbutikken.

Spøgelsesskibet finalist til Den Fynske Kulturpris
15. oktober 2019

Vikingeskibet af lys og vand i Munkebo er blandt de fem finalister til Den Fynske Kulturpris.

Sværdslag og øksehug på Vikingemuseet
12. september 2019
Vikingemuseet Ladby

Nyt vikingeevent på Fyn: Vikingemuseet Ladby har inviteret danske vikingekrigere på træningslejr. Til glæde for såvel krigere som publikum.