Bavnehøje var en del af vikingernes infrastruktur

02. november 2017 | Vikingemuseet Ladby

Når vi onsdag den 8. november tænder signalbål langs Odense og Kerteminde fjorde, er det for at teste vikingernes langdistancekommunikation.

Bavner er signalbål placeret på bavnehøje, der er markante og høje punkter i landskabet. Vikingerne tændte bavnerne, når de skulle give beskeder over lange afstande. For eksempel når der kom en fjende sejlende fra Kattegat eller Storebælt, og når høvdingen vendte hjem.

At vikingerne benyttede sig af bavnehøje som signalsystem har man vist længe, og nutidige stednavne vidner også om højenes funktion som bavnehøje i fortiden: Baesbanke, Blusholme, Brandhøj, Varehøj, Barnehøj, etc.

Den 8. november tændes der bål på i alt 8 høje langs Odense og Kerteminde fjorde med hjælp fra skoleklasser fra lokale skoler. Alle interesserede er velkomne på Vikingemuseet Ladby, hvor der vil være fri entré, når spændingen udløses, og vi skal se om signat fra Fyns Hoved når frem. 

Bavnehøje på Nordøstfyn

Blandt de i alt otte udvalgte høje ligger seks af højene i Kerteminde Kommune.

  • Baesbanke på Fyns Hoved
  • Havrebjerg på Langø
  • Søndre Skovgyde ved Midskov
  • Munkebo Bakke
  • Langegyde ved Kertinge Mark
  • Ladbyhøjen ved Vikingemuseet Ladby

Der er gjort mange arkæologiske fund ved disse seks lokationer. For eksempel kendes fund fra mindst to vikingegrave ved Søndre Skovgyde ved Midskov, og udgravninger på Munkebo Bakke har afsløret vikingetidsbebyggelse og tegn på smedning. Fundene fortæller os, at vikingerne har boet, arbejdet og levet på disse steder.

Læs mere om de seks udvalgte steder på Nordøstfyn her.

Af logistiske og sikkerhedsmæssige årsager, herunder den nutidige bevoksning på stederne, har det været nødvendigt nogle steder at finde alternativer til de kendte bavnehøje.

Det bliver spændende at se, hvorvidt vikingernes kommunikationssystem virker, og signalet når frem - samt hvor hurtigt det kan gå.

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Signalet nåede frem!
9. november 2017
Vikingemuseet Ladby

Det lykkedes! Man kan sende beskeder over lange afstande ved hjælp af bål – og det går hurtigt! Det var lokale skoleklasser med til at bevise, da de i går tændt bavner fra Fyns Hoved til Odense og Ladby.

Bavnehøje var en del af vikingernes infrastruktur
2. november 2017
Vikingemuseet Ladby

Når vi onsdag den 8. november tænder signalbål langs Odense og Kerteminde fjorde, er det for at teste vikingernes langdistancekommunikation.

Ny rejseguide viser vej til vikingetiden
1. november 2017
Vikingemuseet Ladby

Sammen med andre danske vikingeattraktioner og -museer kan Vikingemuseet Ladby nu præsentere ”Turen går til vikingetiden”, som udkommer den 2. november.

Ladbydragen i vinterhi
23. oktober 2017
Vikingemuseet Ladby

Ladbydragen og Ladbypilen er nu trukket i land for vinteren.