Nu går arbejdet i gang!

29. september 2017 | Vikingemuseet Ladby

Masser af ideer og indspark fra frivillige til idé-workshop om de nye visioner for Vikingemuseet Ladby.

Tirsdag d. 26 september var omkring 40 frivillige samlet til ide-workshop på Johannes Larsen Museet – Kerteminde. Temaet var Kerteminde Kommunes køb af 4.8 hektar jord til Museet og hvilke spændende muligheder der nu kunne åbne sig op for museet og dets mange frivillige hjælpere.

Nyt vikingetidslandskab

Afdelingsleder ved Vikingemuseet Ladby Claus Frederik Sørensen præsenterede først områdets lokalplan, der præcist sætter rammerne for hvad og hvor tingene kan lade sig gøre i området. I lokalplanen ses også en strategiplan for museet med følgende temaer: en ny museumsbygning med nye udstillingslokaler, skolestue, værksteder og cafe/foredragslokale. Dertil kommer et vikingetids kulturlandskab med gravpladsen/højen, stier, beplantninger m.m. og ”Vikingernes verden” – et område med plads til udfoldelse af rekonstruerede vikingebygninger (langhus, værksteder m.m.) og lege- / rekreative områder. Strategiplanen indeholder også planer for en ”kås”/havneanlæg for Ladbydragen og vikingemuseets andre både.

Dyreholde, håndværk, byggeri og meget mere

De fremmødte fordelte sig ved forskellige temaborde og arbejdede emner som ”landskab, landbrug/dyrehold, håndværk, tekstil, madlavning, byggeri og sejlads/skib”. Der blev diskuteret på livet løs og forslag skrevet ned til videre overvejelser på museet. Til sidst fremlagde hver gruppe deres ideer for de øvrige grupper, der nu fik chancen for at kommentere og komme med yderligere gode ideer.

Frivillige vil være med!

Aftenens deltagere udtrykte alle et stort ønske om at være en del af museet dagligdag og aktivt deltage i kommende formidlingstiltag – men vi håber der er mange flere frivillige derude, der vil være en fast del af museet liv. Vikingemuseet Ladby vil nu tage de mange gode forslag og ideer med sig hjem til Vikingemuseet og summe over dem til de videre planer.

 

VIL DU OGSÅ VÆRE MED?

For personer, der var forhindret i at deltage i mødet, kan man stadig henvende sig til museet med gode ideer og forslag.

Henvendelse til:

Frivilligkoodinator og museumsinspektør ved Vikingemuseet Ladby
Bodil Holm Sørensen
bhs@ostfynsmuseer.dk

eller 

Frivilligkoordinator og museumsinspektør ved Vikingemuseet Ladby
Nicolai Knudsen
nin@ostfynsmuseer.dk

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Alt det efterlod vikingerne på Munkebo Bakke...
5. december 2018
Vikingemuseet Ladby

...og nu kan det ses på Vikingemuseet Ladby i den nye udstilling "Munkebo Bakke - en del af Ladbykongens Verden".

Kender du dine guder og jætter?
4. december 2018

Følg vores facebook-julekalender og lær de mange guder og jætter fra den nordiske mytologi at kende.

Tæt på 12.000 så spøgelsesskibet
24. oktober 2018
Vikingemuseet Ladby

Ladbydragens søster i form af et tågeskib skabt af vand og lys har i løbet af seks uger trukket tæt på 12.000 mennesker til Munkebo.

Velbesøgt vikingeskib af lys og vand
14. september 2018
Vikingemuseet Ladby

I hundredvis valfarter nysgerrige hver aften til Munkebo for at se Ladbyskibets "spøgelse" af lys og vand.