Bronzesværd fundet i gravhøj

12. august 2014 | Landskab & Arkæologi

I slutningen af juli måned fik Landskab & Arkæologi indleveret et par bronzefragmenter, der var fundet på stranden nedenfor en gravhøj, der gennem de sidste mere end 60 år gradvist er skredet i Storebælt, i nærheden af Snave på Hindsholm. 

Da der kunne iagttages bronze, der stak ud af skrænten, blev der iværksat en mindre undersøgelse, hvor en del af højens centralgrav blev undersøgt. For at foretage undersøgelsen var Østfyns Museers arkæologi, Claus Feveile, nødt til at rapelle et stykke ned af gravhøjen og klinten. Ved undersøgelsen fremkom der store dele af et fuldgrebssværd fra den midterste del af ældre bronzealder, dvs. 1500-1300 f.Kr. På baggrund af sværdet har der været tale om en mandsgrav, men rester af skelettets knogler m.m. var der intet bevaret af. Sværdet var delvist omsluttet af rester af det udhulede egetræ, der oprindelig udgjorde den afdødes kiste.

Gravhøjen er fredet og i den kommende tid vil vi afklare sammen med Kulturstyrelsen, hvad der videre skal ske med de tilbageværende rester af højen.

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Lad dine sanser blive udfordret
9. april 2019

Hvad er der i spanden?

Bronzealderfund ved Ullerslev
15. marts 2019
Landskab & Arkæologi

Spektakulære detektorfund af genstande fra bronzealderen tegner konturerne af et helligt landskab ved Ullerslev.

Hal er endnu ældre end først antaget
1. marts 2019
Vikingemuseet Ladby

Hvad vi troede var en stor vikingehal på Munkebo Bakke har vist sig at være Fyns største bygning fra yngre germansk jernalder.

Alt det efterlod vikingerne på Munkebo Bakke...
5. december 2018
Vikingemuseet Ladby

...og nu kan det ses på Vikingemuseet Ladby i den nye udstilling "Munkebo Bakke - en del af Ladbykongens Verden".