Frugtbar jord giver detektorfund

08. oktober 2014 | Vikingemuseet Ladby

De seneste store fund fra detektorfolket tilknyttet Vikingemuseet Ladby er ikke helt så tilfældige som de i første omgang kan synes. For der er faktisk en form for system i de afsøgninger af den fynske muld, som de flittige og historisk passionerede folk udrustede med detektorer i disse dage gør. Det er nemlig sådan, at jo bedre dyrkningsevne jorden har, des større chance er der for at gøre fund fra fortiden. Det beviser en metode som Østfyns Museer har brugt til at finde de områder, der giver størst chance for gevinst.

Metoden er udviklet af museumsdirektør Erland Porsmose, og i den benyttes jordens bonitetstal - dyrkningsevne - til systematisk at afsøge landskabet efter fortidsminder. Metoden bygger hovedsagligt på de forskningsresultater fra 1987, hvor Erland Porsmose beskrev udviklingen af de fynske landsbyer gennem 1000 år, og viste, at landsbyerne oprindeligt og frem mod vikingetidens slutning flyttede omkring. Omkring år 1000 blev landsbyerne bofaste og deres tidligere placeringer mere eller mindre glemt. I nogle tilfælde kan de gamle navne for et område sandsynliggøre en tidligere bebyggelse. Stednavne bliver derfor sammenholdt med oplysningerne på de såkaldte bonitetskort.

Boniteten fortæller om jordens dyrkningsevne fra matrikelkort i målestok 1:4000 fra omkring år 1800. Heraf fremgår boniteterne fra den store matrikulering (1688 og igen 1844), hvor jorderne i hele Danmark blev registreret og opdelt i klasser fra 0 til 24. Et kæmpearbejde, som blev udført af en ganske nærliggende grund: Man skulle have et mål for, hvor meget husmænd, bønder og herremænd skulle betale i skat. At høje bonitetstal har en sammenhæng med rigdommen af arkæologiske fund er faktisk både let at forstå og forklare: Dér, hvor der boede folk, blev jorden ekstra gødet. Ergo, høj værdi i jorden (bonitetstal) betyder, at her har der boet mennesker – dermed er der en stor chance for at gøre detektorfund.

Den nye metode har på nuværende tidspunkt vist sin værdi på Hindsholm. På et område, hvor landsbyen Måle lå i fortiden, har man gjort omkring 450 enkeltfund og ved Scheelenborg er der fundet omkring 400, hvoraf over 300 er sendt ind til danefæ-vurdering hos Nationalmuseet. Af store fund i Kerteminde skal selvfølgelig også nævnes fundene fra i sommers: Revninge-pigen og møntskatten fra Dalby.

De kort, amatørarkæologerne nu bruger som udgangspunkt for deres eftersøgninger, er lavet af Claus Feveile, museumsinspektør og cand.mag. i forhistorisk arkæologi og middelalderarkæologi. Kortene dækker hele Kerteminde  Kommune, men der er planer for samme fremgangsmåde i Nyborg Kommune.

Fotos: Sølvskatten fra Dalby og Revningekvinden. To af årets store detektorfund. (Østfyns Museer)

 

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Alt det efterlod vikingerne på Munkebo Bakke...
5. december 2018
Vikingemuseet Ladby

...og nu kan det ses på Vikingemuseet Ladby i den nye udstilling "Munkebo Bakke - en del af Ladbykongens Verden".

Kender du dine guder og jætter?
4. december 2018

Følg vores facebook-julekalender og lær de mange guder og jætter fra den nordiske mytologi at kende.

Tæt på 12.000 så spøgelsesskibet
24. oktober 2018
Vikingemuseet Ladby

Ladbydragens søster i form af et tågeskib skabt af vand og lys har i løbet af seks uger trukket tæt på 12.000 mennesker til Munkebo.

Velbesøgt vikingeskib af lys og vand
14. september 2018
Vikingemuseet Ladby

I hundredvis valfarter nysgerrige hver aften til Munkebo for at se Ladbyskibets "spøgelse" af lys og vand.