Ladbydragen - ny klatredrage i Ladby

12. juni 2013 | Vikingemuseet Ladby

En 8 meter lang egetræsdrage vil fremover modtage gæsterne bag museumsbygningen i Ladby. Selv om dragen ser lidt bidsk ud, er den hel klart til sjov og leg. Dragen er en del af de nye aktivitetsmuligheder som museet har planlagt, og i den forbindelse er der også opsat 4 vippedyr udformet som heste og hunde på arealet omkring gravhøjen. Dette er naturligvis med tanke på de heste og hunde, der er fundet i skibsgraven, og vippedyrene skulle gerne være med at knytte leg, formidling og historie sammen.

Den flotte klatredrage tager naturligvis udgangspunkt i nordisk mytologi, hvor dragen var et væsen af stor betydning. Således lå dragen Nidhug under jorden og gnavede i verdenstræet Yggdrasils rødder, og når vikingerne døde uden for kamp, skulle de forbi Nidhug for at komme til dødsriget. Vikingeskibet fra Ladby havde formentlig også en drage til at pryde stævnen, det påviser de karakteristiske nakkekrøller som man stadig kan se i skibsgraven ihvertfald.

Klatredragen er udskåret af Allan Bo Jensen, der kalder sig en ægte træmand. Han har i mange år arbejdet med pleje og træfældning af store træer, men det kreative har altid været en drivkraft, hvilket er kommet til udtryk i mange spændende figurer, skulpturer og aktivitetsredskaber til legepladser. Figurerne bliver skåret ud med motorsav af de tonstunge stammer, og det er klart, at det kræver mange års øvelse at fremtylle en så flot drage, som nu værner om stien til gravhøjen i Ladby.

Projektet er blevet muligt takket være støtte fra Museumsforeningen for Kerteminde og omegn.

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Lad dine sanser blive udfordret
9. april 2019

Hvad er der i spanden?

Bronzealderfund ved Ullerslev
15. marts 2019
Landskab & Arkæologi

Spektakulære detektorfund af genstande fra bronzealderen tegner konturerne af et helligt landskab ved Ullerslev.

Hal er endnu ældre end først antaget
1. marts 2019
Vikingemuseet Ladby

Hvad vi troede var en stor vikingehal på Munkebo Bakke har vist sig at være Fyns største bygning fra yngre germansk jernalder.

Alt det efterlod vikingerne på Munkebo Bakke...
5. december 2018
Vikingemuseet Ladby

...og nu kan det ses på Vikingemuseet Ladby i den nye udstilling "Munkebo Bakke - en del af Ladbykongens Verden".