Ladbykongen får nu sin egen øl

30. maj 2014 | Vikingemuseet Ladby

I dag - fredag d. 30. maj - lanceres en helt ny øl i Kerteminde. Øllen har fået navnet Ladbykongens øl, og den er skabt i et samarbejde mellem Munkebo Mikrobryg og Vikingemuseet Ladby. Titlen henviser selvfølgelig til den unikke gravhøj i Ladby uden for Kerteminde.

Brygger Claus Christensen, som står bag Munkebo Mikrobryg, kommer fra en familie med dybe traditioner for ølbryning. Bryggeren har en kandidatgrad i biologi fra Københavns Universitet og en Ph.D i Sundhedsvidenskab, og har arbejdet som brygmester i Danmark og i det traditionsrige Bayern. Han har vundet flere Danmarksmesterskaber, det Skandinaviske Mesterskab i ølbrygning samt et fynsk mesterskab. 

"Hos Munkebo Mikrobryg elsker vi at sætte nye opskrifter og råvarer sammen til spændende øl med lækre nuancer. Da vi fik opgaven med at brygge en øl til det nye vikingeskib, sammensatte vi sammen med museet en opskrift på en mørk porter, som ville passe sammen med noterne fra vikingeskibs egetræspåner. Det er blevet til en øl, der helt sikkert skal med på de sejlture, som Ladbyskibet skal på, når det er søsat, og som skal nydes i saltsprøjt og solskin." Udtaler Claus Christensen. 

Den nye 'kongelige bryg' er en Kraftig cremet porter brygget med masser af mørke malte, som giver porteren sin mørkebrune farve og dybe intense smag. De mørkristede malte giver en skøn eftersmag af chokolade og kaffe. Ladbykongens øl indeholder havre, som også blev fundet i Ladbyskibet, og er lagret med ristede egetræsspåner fra skibsbyggeriet. Det giver en skøn eftersmag af vanilje og ristet vikingeskib. Ved at bruge kendte elementer fra vikingetiden som havre kombineret med spåner fra bygningen af det nye vikingeskib, samles historie, fortid og nutid i en meget spændende og autentisk pakke, der formidler en fantastisk historie på en helt speciel måde.

"Det er helt fantastisk, at Ladbykongen nu får sin egen øl. De gyldne dråber kan være med til at fortælle den unikke historie om vikingekongen i Ladby på en ny og anderledes måde. Ladbykongens øl vil også være et oplagt minde om en god museumsoplevelse, hvor smagen af de ristede spåner fra byggeriet af Ladbyskibet i fuld størrelse kan tages med hjem. Og så gør det jo bestemt ikke noget, at museumsformidling også smager godt." siger Afdelingsleder Mette Ladegaard Thøgersen, Vikingemuseet Ladby

Både Claus Christensen, VisitKerteminde og Mette Ladegaard Thøgersen glæder sig til at servere Ladbykongens øl til Kerteminde øldage fredag den 30. maj.

Ladbykongens øl kan fremover købes i museets butik.

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Alt det efterlod vikingerne på Munkebo Bakke...
5. december 2018
Vikingemuseet Ladby

...og nu kan det ses på Vikingemuseet Ladby i den nye udstilling "Munkebo Bakke - en del af Ladbykongens Verden".

Kender du dine guder og jætter?
4. december 2018

Følg vores facebook-julekalender og lær de mange guder og jætter fra den nordiske mytologi at kende.

Tæt på 12.000 så spøgelsesskibet
24. oktober 2018
Vikingemuseet Ladby

Ladbydragens søster i form af et tågeskib skabt af vand og lys har i løbet af seks uger trukket tæt på 12.000 mennesker til Munkebo.

Velbesøgt vikingeskib af lys og vand
14. september 2018
Vikingemuseet Ladby

I hundredvis valfarter nysgerrige hver aften til Munkebo for at se Ladbyskibets "spøgelse" af lys og vand.