Revninge-kvinden vækker opsigt internationalt

10. juni 2014 | Vikingemuseet Ladby

Revninge-kvinden. Forgyldt sølvfigur fra 800-tallet.

I maj månede offentliggjorde Vikingemuseet Ladby fundet af den lille forgyldte figur fra vikingetiden med navnet Revninge-kvinden. Fundet vakte stor national opmærksomhed, og der er siden blevet skrevet mangt og meget om den lille sølvfigur. Men her stopper det ikke for Revninge-kvindens rejse mod berømmelse. Et sådan fund er yderst sjældent, og af den grund har figuren også vakt international opmærksomhed.

På nuværende tidspunkt er der skrevet om den lille sølvfigur på både engelsk, russisk, tjekkisk og polsk, og et link til den tjekkiske artikel kan ses online her. Det er ingen overraskelse, at der er international opmærksomhed omkring fundet. Sådanne små menneskelignende figurer fra vikingetiden er nemlig ekstremt sjældne og ydermere er det helt usædvanligt, at hovedet er i 3D, mens kroppen er flad og i 2D. Normalt er sådanne småfigurer altid i 2D. Af den grund forventes det også at flere internationale medier - især fra de europæiske lande - retter søgelyset mod Vikingemuseet Ladbys nye beboer i løbet af sommeren. 

Revninge-kvinden dateres til omkring 800-tallet og kan ses udstillet på Vikingemuseet frem til 31. august.

Læs også
Ekstraordinært fund: forgyldt figur fra 800-tallet

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Lad dine sanser blive udfordret
9. april 2019

Hvad er der i spanden?

Bronzealderfund ved Ullerslev
15. marts 2019
Landskab & Arkæologi

Spektakulære detektorfund af genstande fra bronzealderen tegner konturerne af et helligt landskab ved Ullerslev.

Hal er endnu ældre end først antaget
1. marts 2019
Vikingemuseet Ladby

Hvad vi troede var en stor vikingehal på Munkebo Bakke har vist sig at være Fyns største bygning fra yngre germansk jernalder.

Alt det efterlod vikingerne på Munkebo Bakke...
5. december 2018
Vikingemuseet Ladby

...og nu kan det ses på Vikingemuseet Ladby i den nye udstilling "Munkebo Bakke - en del af Ladbykongens Verden".