Ladbydragen - at bygge et ladbyskib

Tid: Til og med 26.januar 2014
Sted: Vikingemuseet Ladby

Udstilling om vikingernes drager

Her på vikingemuseet Ladby er der flere ting vi synes er særligt interessante. Selvfølgelig Vikingetiden og skibsgraven, men også drager. Hvorfor nu det?

Drager ser forskellige ud på forskellige tider og steder. De kan have ingen, to el. fire fødder. De kommer med og uden vinger, nogen kan spy ild og er giftige. Nogle er gode andre er onde; nogen er både og. Fælles for dem er, at de fascinerer os og har været inspiration i kunst og kulturhistorie fra gamle dage frem til vores computerverden i dag. Ja den har måske gjort det endnu nemmere at fremstille drager og verdner de passer ind i.

Men her i Ladby er der en særlig vinkel. Vikingeskibet fra Ladbygraven har nemlig haft et dragehoved til at pryde forstavnen. Det viser fundet af de fine jernspiraler ved stævnen. 

Dragehoveder på skibe i vikingetiden

Mange mennesker regner med, at der var dragehoveder i forstavnen på Vikingeskibene. Men faktisk kendes kun meget få samtidige beviser på, at drage- eller dyrehovederne i stævnene har eksisteret. Ladbyskibet, med sine jernkrøller i forstavnen, er af en meget lille og eksklusiv gruppe, når vi taler reelle skibsfund fra vikingetiden med både dragehoved og hale.

I Normandiet, Ile de Groix, er fundet en skibsgrav med lignende stævnprydelse, og fra Sverige kendes bådgrave med mindre både fra 800-tallet, som tilsyneladende har haft krøller på forstavnen. Derudover findes der nogle få billeder af dragehoveder fra vikingetiden. På de Gotlandske billedsten som dateres til 700-900-tallet, ses flere steder afbildninger af skibe med dragehoveder, nogen gange med åben mund. Tit har de krølle på halen. Nogle skibe har hoved i begge ender. På en billedsten fra Sverige ses en antydning af halespidser på agterstavnen. I enkelte tilfælde kendes graffiti indridset i knoglestykker og andet, hvor skibsstævne optræder med dyrehoveder. Endelig ser man dragehoveder i stævnene på det berømte Bayeuxtapet.

Hedenske drager

Den drage der optræder i førkristen tid i Norden er nærmere en slange eller en kæmpeorm. Den har ikke ben og vinger, hvilket er almindeligt for de kristne drager. Dragens gift er dræbende, og den knyttes ofte til det at samle og vogte guld. Dragens rolle er altid ond. Den er fyldt med magi - giftigt blod og fortryllede organer. Men samtidig er den et kosmisk væsen, der som et evigt kredsløb danner en cirkel omkring verden. Hvis cirklen brydes, falder balancen mellem kaos og kosmos. Det sker først ved Ragnarok.

Ormen eller dragen optræder flere steder i vikingetidens gudeverden. Mest kendt er nok Midgårdsormen, den ene af guden Lokes tre børn. Som lille kastes den i havet af Thor, hvor den vokser sig så stor, at den til sidst omkranser hele verden. Når Ragnarok kommer, vil den blive dræbt af Thor, men samtidig vil han dø af Midgårdsormens gift.

Den værste drage i den nordiske mytologi er dog slangen Nidhug. Den ligger under verdenstræet Yggdrasil og gnaver i dets rod. I Vølvens Spådom beskrives, hvordan Nidhug ved Ragnarok kommer flyvende som en skinnende drage med lig mellem fjerene:


"Solen sortner - synker jord i hav,
Styrter fra himlen - stjerner klare.
Der kommer den dunkle - drage flyvende
Skældækket øje - fra skumle fjelde;
I fjerene fører - den flyver højt
Nidhug faldne. - Nu vil hun synke."

 

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Tæt på 12.000 så spøgelsesskibet
24. oktober 2018
Vikingemuseet Ladby

Ladbydragens søster i form af et tågeskib skabt af vand og lys har i løbet af seks uger trukket tæt på 12.000 mennesker til Munkebo.

Velbesøgt vikingeskib af lys og vand
14. september 2018
Vikingemuseet Ladby

I hundredvis valfarter nysgerrige hver aften til Munkebo for at se Ladbyskibets "spøgelse" af lys og vand.

Ladbykongen har fået sin egen mjød
4. september 2018
Vikingemuseet Ladby

Ladbykongens mjød kan drikkes som en liflig aperitif - med eller uden kvan.

Digital vind i sejlet
29. august 2018
Vikingemuseet Ladby

Skoleelever skal puste digital vind i sejlet på Ladbyskibet og vække vikingernes historie til live gennem kunst, digitale medier og augmented reality.