Vikingedag på Munkebo Bakke

Tid: Fredag d. 7. august kl. 14- 19.
Sted: Munkebo Bakke

Vikingedag for hele familien på Munkebo Bakke.

I maj månede blev der med detektor fundet en lille sølvskat på toppen af Munkebo Bakke. Østfyns Museer foretog efter fundet en arkæologisk undersøgelse for at finde ud af mere om stedet, og nu graver museet igen på Munkebo Bakke fra d. 29. juli til 14. august.

Vikinger på Bakken
I forbindelse med Kerteminde Kommunes satstning 'I vikingernes fodspor' arrangeres der Vikingedag for hele familen på Munkebo Bakke. Fredag d. 7. august holder Østfyns Museer/Vikingemuseet Ladby således kl. 14 – 18 et arrangement i fællesskab med Munkebo Kro, Munkebo Mikrobryg og Munkebo Miniby. Her kan du lære meget mere om udgravningerne, høre om Minibyen, møde det nye vikingedragtlaug, smage en vikingemadpakke inspireret af vikingetidens råvarer og ikke mindst smage på Mukekbo Mikrobrygs øl - inspiereret af vikingetiden. Ved aftenstid er der helstegt pattegris på Munkebo Kro til alle sultne sjæle (198 kr. pr. pers.)

Program

  • Kl. 14 og 16 Rundvisning og fortælling om vikingerne på Nordøstfyn.
  • Kl. 14-17. Munkebo Kro serverer vikingemadpakker (pris 89 kr. inkl. most fra Nybro Frugtplantage)
  • Kl. 14 - 17 Forskellige aktiviteter primært rettet mod børn, arkæologisk værksted, quiz, klæd dig som en viking m.m.
  • Kl. 15 -18 Mød detektorfolkene og prøv at bruge en detektor.
  • Kl. 14-18 Mød dragtlauget fra Ladby, og hør om hvordan de genskaber vikingetidens dragter.
  • Kl. 14 -18 Hør om planerne for Munkebo Miniby og mød bygmestrene.
  • Kl. 14 – 18 Smag på Munkebo Mikrobrygs forskellige øl inspireret af vikingetiden. Brygmester Claus Christensen fortæller om øl og bryggeri.
  • Kl. 18 Munkebo Kro serverer helstegt pattegris i bedste vikingestil. Pris pr. kuvert 198,-. Bestil plads på info@munkebokro.dk. 

Vi håber at se rigtig mange til en festlig dag - på bakken med en af de bedste udsigter på Østfyn. Aktiviterne er gratis.

I udgravningsperioden er der næsten dagligt rundvisninger i udgravningen. Læs mere her.

I vikingernes fodspor
Vikingedagen er medfinansieret af Turismeudviklingspuljen, og er en del af feriekonceptet ”I vikingernes fodspor". Kerteminde Kommune er igang med at udvikle vikingeoplev­elserne og hele det potentiale der ligger i den fortælling. Byen og egnen byder på et hav af oplevelser - også i vikingernes fodspor. Et unikt vikingemuseum, vikingeferiest­eder som er inspireret af vikingetiden, mad og ikke mindst madpakker inspireret af nordiske råvarer - det hele kan opleves fra Kerteminde, med bil, tog og bus, eller på cykel rundt på nordøstfyn.

Logo Haven ved havet
#kerteminde
#havenvedhavet

Billede: Der bliver gravet på Munkebo Bakke (Østfyns Museer)

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Vikingerne gik under jorden for at arbejde
24. februar 2020
Vikingemuseet Ladby

To grubehuse på vej på Vikingemuseet Ladby.

Gravpladsområdet omkring Ladby-gravhøjen undersøges
5. februar 2020
Vikingemuseet Ladby

I lørdags blev første etape af en planlagt undersøgelse af området omkring Ladbygraven gennemført. Nu venter yderligere undersøgelser for at museet kan få overblik Ladbygravens kontekst.

Vinterferie med vikingemode til kriger og husfrue
28. januar 2020
Vikingemuseet Ladby

Så er vinterferien lige på trapperne og Vikingemuseet Ladby gør klar til at modtage både store og små gæster under overskriften ”Klædt på til kamp og kødgryder”.

Ny landskabsudstilling om vikingernes skibe
7. januar 2020
Vikingemuseet Ladby

Landskabet omkring Ladbyhøjen er medspiller i ny udstilling på Vikingemuseet om udviklingen indenfor skibsbyggeri i vikingetiden.