Bavnehøjene blusser

Tid: Onsdag den 8. november kl. 17
Sted: Fra Fyns Hoved til Ladby og Odense

Fjenden kommer! - Lad bålene blusse!

Hvis man står på Fyns Hoved uden telefon eller internet, hvordan får man så lige fortalt dem inde i Kerteminde og Odense, at der er et fjendtligt skib på vej ude fra Kattegat?

Vikingerne tændte bål på toppen af bavnehøje for at kunne kommunikere over lange afstande. Og nu vil vi gøre dem kunsten efter!

Som for 1.100 år siden sender vi derfor atter et signal via bavner fra Fyns Hoved til Odense. 

Det første bål tændes ved Fyns Hoved kl. 17 og følges af de andre i en signalkæde langs Odense Fjord. I Munkebo tænder vi lys i tårnet på Munkebo Bakke med signaler i to retninger: mod Odense og mod Ladby.

For selvfølgelig skal Ladbykongen også have besked om fjendens ankomst! Vi tænder derfor også et bål ved gravhøjen på Vikingemuseet Ladby, der holder åbent til kl. 20. 

Kom og mærk historiens vingesus, mens bålene blusser i mørkningen. 

Kort over bålpladser kommer snart.

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Ladbydragen i finalen til Den Fynske Kulturpris
12. oktober 2017
Vikingemuseet Ladby

De fem finalister til Den Fynske Kulturpris 2017 er nu udpeget, og vi kan med stolthed sige, at vores smukke Ladbydrage og søsætningen den 11. maj 2016 er en del af finalefeltet.

Nu går arbejdet i gang!
29. september 2017
Vikingemuseet Ladby

Masser af ideer og indspark fra frivillige til idé-workshop om de nye visioner for Vikingemuseet Ladby.

Masten rejst på Ladbydragen
1. september 2017
Vikingemuseet Ladby

Nu har det rekonstruerede Ladbyskib fået mast og rig.

Vi udvider Vikingemuseet
1. september 2017
Vikingemuseet Ladby

Med nye 4,5 hektar jord at råde over kan vi nu forbedre tilgængeligheden, udvide formidlingen og gøre museet til et endnu bedre udflugtsmål.