Spøgelsesskib i Kertinge Nor

Tid: 8. september-21. oktober hver aften kl. 19-22
Sted: Munkebo Havn

Magisk kunstværk af vand og lys i Munkebo Havn.

Et vikingespøgelsesskib vil blive skabt af kun vand og lys på vandet ud for Munkebo Havn.

Kunstværket er med til at fortælle, hvordan Kertinge Nor var et vigtigt knudepunkt for vikingernes mægtige skibe.

Hver aften mellem kl. 19-22, fra d. 8 september til d. 21 oktober kan du se vikingeskibet på fjorden ud for Munkebo Havn.

Internationale lysmagikere

Til at få spøgelsesskibet til at opstå, har vi indkaldt et hold af "lysmagikere" fra Biangle Studio. De har tidligere fået "Den Flyvende Hollænder" til at sejle i Amsterdam, og andre flotte historiske skibe er opstået i Bucharest, Berlin og Liverpool. Næste stop er Munkebo, hvor spøgelsesskibet vil tage form som et vikingeskib. 

Se billeder og video fra tidligere spøgelsesskibe her.

Fokus på vikingetidens hovedveje

Spøgelsesskibet ud for Munkebo indgår i projektet "From Central Space to Urban Place" og skal sætte fokus på den store betydning, som fjordene havde i fortiden. De udgjorde nemlig hovedvejene i old- og vikingetidens Danmark.

Formidling af forskning

Spøgelsesskibet er en del af projektet "From Central Space to Urban Place. Fra jernalderens centrale områder til middelalderens byer", som rummer forskning, formidling og læring. Projektet ledes af Odense Bys Museer og udføres i samarbejde med Østfyns Museer, Nordjyllands Historiske Museum, Moesgaard Museum, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet og afvikles i perioden 2017-2020.

Projektet skal undersøge udviklingen fra jernalderens centrale områder, der rummer visse bylignende træk, til vikingetidens og middelalderens byer, hvor de centrale funktioner koncentreres på ét sted. Undersøgelsesområderne er Odense Fjord, Kerteminde Fjord, Kertinge Nor, samt den centrale og østlige del af Limfjorden.

Projektet er støttet af VELUX FONDEN.

Læs mere om projektet "From Central Space to Urban Place" her.

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Ny flot bog om vikingetiden
16. oktober 2019

Nyhed i museumsbutikken

Spøgelsesskib er finalist til Den Fynske Kulturpris
15. oktober 2019

Spøgelseskibet er blandt de fem finalister til Den Fynske Kulturpris

Sværdslag og øksehug på Vikingemuseet
12. september 2019
Vikingemuseet Ladby

Nyt vikingeevent på Fyn: Vikingemuseet Ladby har inviteret danske vikingekrigere på træningslejr. Til glæde for såvel krigere som publikum.

Titusindvis af detektorfund skaber unik viden
7. august 2019
Landskab & Arkæologi

Med et overblik over 26.000 detektorfund skaber ny rapport et bagtæppe for at forstå blandt andet placeringen af Ladby-graven.