Kamptræning

Tid: Sidste søndag i måneden kl. 10-13
Sted: Vikingemuseet Ladby

Oplev ægte vikingekamp!

Få et indblik i vikingernes kampteknikker og våben, når vikingekampgruppen Pàlna-Tòkis Friemænd udfører kamptræning på arealerne ved museet. 

Vikingekampgruppen Pàlna-Tòkis Friemænd består af en blanding af stærke mænd og frygtløse kvinder i alderen 18-65 år. Gruppen fra Østfyn har et par år på bagen, men medlemmerne har fra 1 til 12 års kamperfaring. 

Når de stiller op på Vikingemuseet er det i autentisk udstyr, både hvad gælder beklædning og våben. Der kæmpes med våben som et-hånds økser, to-hånds økser/daner økser, et-hånds spyd, to-hånds spyd, sværd og saxerknive. 

Under træningen vil gruppen demonstrere forskellige teknikker som bl.a. linjekampe, større grupper som møder hinanden ansigt til ansigt samt "cirkler" hvor det er kriger mod kriger i en tvekamp, indtil den bedste kriger står tilbage.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og få en lille snak med de kæmpende. Børn og barnlige sjæle kan komme helt tæt på en kriger.

Bemærk at aflysninger kan forekomme.

Foto: Emil Andresen/www.fotobiksen.dk

 

 

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Sværdslag og øksehug på Vikingemuseet
12. september 2019
Vikingemuseet Ladby

Nyt vikingeevent på Fyn: Vikingemuseet Ladby har inviteret danske vikingekrigere på træningslejr. Til glæde for såvel krigere som publikum.

Titusindvis af detektorfund skaber unik viden
7. august 2019
Landskab & Arkæologi

Med et overblik over 26.000 detektorfund skaber ny rapport et bagtæppe for at forstå blandt andet placeringen af Ladby-graven.

Ladbydragen på sommertogt
12. juli 2019
Vikingemuseet Ladby

For første gang sejler Ladbydragen denne sommer på et længere togt på de åbne farvande.

Er du vores nye formidlingsinspektør?
21. juni 2019
Vikingemuseet Ladby

Jobopslag: Vikingemuseet Ladby søger ny formidlingsinspektør. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Ansøgningsfrist 15. august.