Kamptræning

Tid: Sidste søndag i måneden kl. 10-13
Sted: Vikingemuseet Ladby

Oplev ægte vikingekamp!

Få et indblik i vikingernes kampteknikker og våben, når vikingekampgruppen Pàlna-Tòkis Friemænd udfører kamptræning på arealerne ved museet. 

Vikingekampgruppen Pàlna-Tòkis Friemænd består af en blanding af stærke mænd og frygtløse kvinder i alderen 18-65 år. Gruppen fra Østfyn har et par år på bagen, men medlemmerne har fra 1 til 12 års kamperfaring. 

Når de stiller op på Vikingemuseet er det i autentisk udstyr, både hvad gælder beklædning og våben. Der kæmpes med våben som et-hånds økser, to-hånds økser/daner økser, et-hånds spyd, to-hånds spyd, sværd og saxerknive. 

Under træningen vil gruppen demonstrere forskellige teknikker som bl.a. linjekampe, større grupper som møder hinanden ansigt til ansigt samt "cirkler" hvor det er kriger mod kriger i en tvekamp, indtil den bedste kriger står tilbage.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og få en lille snak med de kæmpende. Børn og barnlige sjæle kan komme helt tæt på en kriger.

Bemærk at aflysninger kan forekomme.

Foto: Emil Andresen/www.fotobiksen.dk

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Vikingemuseet Ladby genåbner 26. maj
8. maj 2020
Vikingemuseet Ladby

Efter regeringens udmelding af dags dato glæder vi os til snart at kunne åbne Vikingemuseet Ladby igen.

Museet holder fortsat lukket
7. april 2020
Vikingemuseet Ladby

Vikingemuseet Ladby er lukket for publikum til og med 10. maj, og alle arrangementer er aflyst.

Hjælp til skoletid i hjemmet
16. marts 2020
Vikingemuseet Ladby

Er hele familien hjemme på grund af lukkede skoler? Så kommer Vikingemuseet Ladby med hjælp!

Museet holder lukket
12. marts 2020
Vikingemuseet Ladby

Vikingemuseet Ladby er lukket for publikum til og med 13. april, og alle arrangementer i perioden er aflyst.