Arkæologisk Adventskalender 2019

 Bælteplade

Takket være engagerede detektorfolk dukker der hvert år smukke, finurlige og tankevækkende fund op af mulden rundt omkring på Østfyn. Tålmodigt bipper de sig frem til endnu en bid af den fynske fortid med metaldetektoren i hånd.

Indenfor de senere år er den tidligere opfattelse af en sparsomt beboet egn fra Fynshoved til Nyborg forstummet i kølvandet af de 6.500 detektorfund af tabte, gemte, ofrede eller glemte metalsager fra Østfyns fortid. Her har været megen færdsel af folk – både af den fornemme slags, der efterlod sig guldbelagte smykker, til de mindre rige hvis metalsager kunne være af jern, bly eller bronze.

Årets Arkæologiske Adventskalender handler om et særligt udvalg af Østfynske detektorfund. Hver søndag i advent i december måned bliver en samling nye, fantastiske detektorfund fra bronzealder til 1800-tallet afsløret her på hjemmesiden, på facebook og i udstillingen på Vikingemuseet Ladby frem til 31. januar 2020.

Første søndag i advent har vi samlet genstande og fortællinger fra bronzealder. Anden søndag i advent er temaet krig fra jernalder til middelalder, mens tredje søndag i advent byder på pudsige eller overraskende genstande, inden vi fjerde søndag i advent viser en samling af ganske særlige eller usædvanlige genstande.

Oplev også sjældne våben, detektorfund, kranier med krigsskader og fortællinger om kamp og krig i vikingetiden i særudstillingen ”Vikinger i Krig!” på Vikingemuseet Ladby.

Du finder dagens afsnit i menuen til venstre. 

 

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Vikingemuseet Ladby genåbner 26. maj
8. maj 2020
Vikingemuseet Ladby

Efter regeringens udmelding af dags dato glæder vi os til snart at kunne åbne Vikingemuseet Ladby igen.

Museet holder fortsat lukket
7. april 2020
Vikingemuseet Ladby

Vikingemuseet Ladby er lukket for publikum til og med 10. maj, og alle arrangementer er aflyst.

Hjælp til skoletid i hjemmet
16. marts 2020
Vikingemuseet Ladby

Er hele familien hjemme på grund af lukkede skoler? Så kommer Vikingemuseet Ladby med hjælp!

Museet holder lukket
12. marts 2020
Vikingemuseet Ladby

Vikingemuseet Ladby er lukket for publikum til og med 13. april, og alle arrangementer i perioden er aflyst.