Dødeskibet

Da Vikingemuseet Ladby råder over både den unikke vikingeskibsgrav og en del af det prægtige gravgods, der oprindeligt var anbragt i skibet, er det oplagt at forene disse to elementer i en udstilling. Resultatet blev Dødeskibet - en oplevelse langt ud over det sædvanlige. 

Skib(e)
Projekt Dødeskibet begyndte med, at tømrer Arne Jensen byggede selve skibet. Det er ikke bygget efter alle kunstens regler som et "rigtigt" vikingeskib, men som en kulisse. Vi sparede lidt på krudtet til det Ladbyskib, som vi med Ladby Skibslaugs og Vikingeskibsmuseet i Roskildes hjælp begyndte at bygge i sommeren 2011. - Læs mere om dette byggeri her.

Meget mere end et skib
Dødeskibet er imidlertid mere end selve Dødeskibet. På bagvæggen kan man se et bud på den betagende udsigt, som man kunne se ved vikingeskibsgraven den dag omkring år 925, hvor stormanden blev lagt i skibet, klar til den sidste rejse. Dette er muligt takket være kunstmaler Ole Vedby Jørgensens store landskabsmaleri.

En anden kunstner, Jens Bohr, har skabt en lille film, der skildrer rejsen til dødsriget - eller gør det sådan, som vi tror, at vikingerne kan have opfattet denne sidste rejse.

Træskærer Povl Kjer er ophavsmanden til gravfølget samt de 11 heste og hundene - og stormanden.

Stormandens seng er udskåret af Arne Jensen . Hans tøj, en fornem kaftan, er fremstillet af Manja Erlenkeuser. Anette Nørgaard Bogulski har lavet sengeklædet til stormanden og alt tøjet til gravfølget, for selvfølgelig må både stormanden og følget være standsmæssigt klædt på, også hvad angår fodtøj, som Manja Erlenkeuser er ophavskvinden bag.


Endelig er der det store anker med dertilhørende kæde og tovværk samt alt "det løse" - gravgodset - som tæller et frankisk sølvbæltespænde, en sølvtallerken med guldkant, en bronzeskål, træspande med jernbeslag - med hulmønster vel at mærke - samt sværd og skjold, bue og pile, rideudstyr og meget andet.

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Alt det efterlod vikingerne på Munkebo Bakke...
5. december 2018
Vikingemuseet Ladby

...og nu kan det ses på Vikingemuseet Ladby i den nye udstilling "Munkebo Bakke - en del af Ladbykongens Verden".

Kender du dine guder og jætter?
4. december 2018

Følg vores facebook-julekalender og lær de mange guder og jætter fra den nordiske mytologi at kende.

Tæt på 12.000 så spøgelsesskibet
24. oktober 2018
Vikingemuseet Ladby

Ladbydragens søster i form af et tågeskib skabt af vand og lys har i løbet af seks uger trukket tæt på 12.000 mennesker til Munkebo.

Velbesøgt vikingeskib af lys og vand
14. september 2018
Vikingemuseet Ladby

I hundredvis valfarter nysgerrige hver aften til Munkebo for at se Ladbyskibets "spøgelse" af lys og vand.