Julekalender: Legenden om Ladbyskibet

Følg med i årets julekalender Legenden om Ladbyskibet hver dag frem til juleaften.

Fra den 1. til den 24. december kan du hver dag læse et nyt afsnit af Christian Bogøs fortælling om Ladbyskibet fra 1938 - komplet med forfatterens egne slåfejl og illustrationer!

Du finder dagens afsnit i menuen til venstre. 

Til hvert afsnit finder du også dagens billede. Inspireret af fortællingen har vi været en tur i arkiverne, og det er der kommet en lille samling billeder ud af - mange fra vores nutid her ved Ladby. Billederne supplerer og suppleres på én gang af "Legenden om Ladbyskibet", og vidner om, at vores fælles historie er ganske levende både i ordet, fantasien, arkæologien og de mange aktiviteter, der foregår her ved Vikingemuseet. 

 

En gave til os bliver en gave til jer

Intro , Julehæfte ForsideKære Mor _ny Tekst

I oktober 2014 fik Vikingemuseet Ladby foræret et Julehæfte fra 1938, udgivet af Vikingen. Frivillig bådebygger Karsten Jensen havde det med til os. Bladet kommer egentlig fra Lise Lotte Kvisgaard i Haslev. Hun besøgte museet i sommeren 2014 og tænkte, at det måske kunne have vores interesse.

På side 7 til 11 (og s. 18) er en fin novelle skrevet af Christian Bogø om Ladbyskibet og den mand, der begraves i det. Manden i højen er Ulf Sæmingssøn, en af kongens hirdmænd. Historien fortæller om hans fostersøn Alf, der bygger Ladbyskibet til Ulf. 

 

Legende med inspiration fra arkæologien

At Christian Bogø allerede i 1938 tager historien om Ladbyskibet op, er spændende. Hans fortælling er meget præcis og tro over for det arkæologiske fund af skibsgraven, og det man vidste i 1938. Ladbyskibet blev udgravet af apoteker Mikkelsen og konservator Rosenberg i årene 1935-36 som Danmarks første vikingeskibsgrav.

Den 6. maj 1937 slog man dørene op til den rekonstruerede gravhøj, og hele Danmark kunne komme og se resterne af Ladbykongen og hans skib på det sted, hvor han blev gravsat mere end 1000 år tidligere.

 


Christian Bogø

Marius Christian Emil Nielsen Bogø, forfatter, marinemaler og tegner. Han kom i lære som teatermaler, gik på Teknisk Skole og Kunstakademiet 1902-03. Han arbejdede som journalist og journalistisk tegner for aviser og blade i årene 1907-15. Efter 1915 virkede han som kunstmaler og forfatter. Han startede søfarts-magasinet "Vikingen", som han i 3 år ledede, redigerede, skrev og tegnede til. Han var medforfatter til folkekomedien "Barken Margrethe af Danmark", der herhjemme og i Sverige blev opført over 2000 gange, og som kom på film i 1930erne.

 

Titelbillede

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Legenden om Ladbyskibet
27. november 2017
Vikingemuseet Ladby

I årets julekalender fra Vikingemuseet Ladby kan du hver dag følge med i en fortælling om Ladbyskibet fra Vikingen’s julenummer fra 1938.

Signalet nåede frem!
9. november 2017
Vikingemuseet Ladby

Det lykkedes! Man kan sende beskeder over lange afstande ved hjælp af bål – og det går hurtigt! Det var lokale skoleklasser med til at bevise, da de i går tændt bavner fra Fyns Hoved til Odense og Ladby.

Bavnehøje var en del af vikingernes infrastruktur
2. november 2017
Vikingemuseet Ladby

Når vi onsdag den 8. november tænder signalbål langs Odense og Kerteminde fjorde, er det for at teste vikingernes langdistancekommunikation.

Ny rejseguide viser vej til vikingetiden
1. november 2017
Vikingemuseet Ladby

Sammen med andre danske vikingeattraktioner og -museer kan Vikingemuseet Ladby nu præsentere ”Turen går til vikingetiden”, som udkommer den 2. november.