Gravgaver

Gravgaver

Kongens frænder kommer med gaver til den sidste færd. Hest og hund skal ofres. Den bedste ganger lugter blod, hundene, uvidende om deres snarlige skæbne. Han får rige gaver. Rideudstyr, pilebundt, taks-spand med vælske nødder, nefatavl og økser.

Rønnetræ, frugtbarhed og dødetræ.

Skib og blod

Var sorgen stor ved kongens hjemkomst, bliver den ikke mindre ved gravlæggelsen med tabet af skib, heste, hunde og rige gaver. Som skibet havde bragt kongen og hans mænd på langfart og vel rundt i de nære farvande, således bragte skibet også kongen til dødsriget, livet efter livet. Det var vigtigt at have transportmidler på den sidste rejse. I Ladby fik kongen heste, hunde og skib, i Norge vogn og slæde. Der graves grøft, skibet trækkes på land. Udtjent næppe, men brugt var skibet og en værdig kiste til kongens rejse fra menneskenes verden til gudernes.

Heste og hunde ofres

Skæbnen indhenter de sørgende heste fra ”Sorgens landskab”. Uvidende om deres sidste tid trækkes de til skibet, som nu bliver kiste for deres herre. Som offergaver på kongens rejse til dødsriget hos Odin må de dø. Som transportmiddel til dødsriget må hestene med i graven. Den stejlende hest vejrer blod og død. Om lidt skal den slås for panden. I døden får den nøjagtig som sin herre det fineste udstyr, og som kongen også et særligt sidste hvilested, den bedste plads i skibet - nær kongen. De logrende hunde er på vej til ofring. ”Kluddermor” er en dårlig leg for trækhunde, derfor samlestykket, der langt senere kommer til at datere fundet.

Kongens rige venner

Forrest ved skibssiden ses kongens rige venner med de gode gravgaver. Var de da rige? Ja, klædt i blåt, en rig farve fra dengang da blå blev farvet med vaid og mandfolkepis efter druk og kamp. Og saddel med stigbøjler. Hue med pelskant. Pilebundt til forsvar. Taksspand med vælske nødder. Kongen skulle nødig sulte på rejsen. Våben og rige smykker, som vidner om en mand, der enten rejste selv eller havde kontakter til store dele af den dengang kendte verden.

Bag skibet en sørgende unavngiven menneskehob. Ved skibet den sørgende frugtsommelige hustru.

Mørket, der om lidt omslutter kongen, hans skib og gravgaver, breder sig ildevarslende.

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Legenden om Ladbyskibet
27. november 2017
Vikingemuseet Ladby

I årets julekalender fra Vikingemuseet Ladby kan du hver dag følge med i en fortælling om Ladbyskibet fra Vikingen’s julenummer fra 1938.

Signalet nåede frem!
9. november 2017
Vikingemuseet Ladby

Det lykkedes! Man kan sende beskeder over lange afstande ved hjælp af bål – og det går hurtigt! Det var lokale skoleklasser med til at bevise, da de i går tændt bavner fra Fyns Hoved til Odense og Ladby.

Bavnehøje var en del af vikingernes infrastruktur
2. november 2017
Vikingemuseet Ladby

Når vi onsdag den 8. november tænder signalbål langs Odense og Kerteminde fjorde, er det for at teste vikingernes langdistancekommunikation.

Ny rejseguide viser vej til vikingetiden
1. november 2017
Vikingemuseet Ladby

Sammen med andre danske vikingeattraktioner og -museer kan Vikingemuseet Ladby nu præsentere ”Turen går til vikingetiden”, som udkommer den 2. november.