I mulm og mørke

I mulm og mørke

Højen forstyrres, det er mørkets gerninger. Graven skændet, gaver knust, fjernet, selv knoglerne. Ran? Ødelæggelse? Flyttede man en skattet fader til en kristen begravelse eller var der uro i højen? Viser den nye hersker sin magt ved at nedbryde den gamle? Vi ved det ikke.

Stynet poppel slutter kapitlet – bare fordi den er smuk og har været brugt til hegn og gærder i tusind år.

Guldet/gaver fjernes

Mon ransmændene begik højbrud ved højlys dag? Måske. I så fald burde afsnittet skifte navn til ”Ved dagens lys”. Hvorfor bryder nogen ind i højen i mands minde?  Det er der flere forklaringer på, magt, bestillingsarbejde, ran. Facitlisten mangler. Vi gætter, og således lægger dette afsnit endnu et lag på vor uvidenhed. Det er det gode ved fortiden. Hvorfor gravgaverne ligger hulter til bulter, knækket og itu ved vi ikke, men en forklaring er, at kongens magt skulle nedbrydes. Det gøres andre steder ved højbrud og ved ødelæggelse af magtsymboler - før som nu. Rige gravgaver og en gravhøj på 30 meter i diameter og 4 meter i højden er en magtdemonstration.

Jorden

Mørket har bredt sig og dækker nu hele afsnittet. Græstørv på græstørv blev gravet op, og lag på lag lagt over graven, så det dækkede skib og mand. Ved gravlæggelsen var enken tynget af sorg. Også fraværet af den gode jord, som gav mad til fæ og folk, tyngede de efterladte. I mørket lysner det dog, da skibet stævner mod syd, mod Valhal, hvor kongen skal forblive til Ragnarok.

Det, du ikke ser. På Thors rejse til Udgård overnattede han hos bonden, hvis søn Tjalfe knækkede gedebenet for at suge den gode marv, en livret. Næppe har ransmændene her i kongens grav søgt et herremåltid. Vel var der marv i kongens ben, men tidens tand tærer på velsmagen. Hvor er de da, de knogler? Uspiselige og umulige at smelte om til andet kan de være flyttet for at give kongen en ny kristen begravelse.

Hedning eller kristen?

Undres du over, at et kristent kors var med i graven?  Ganske forunderligt og heller ikke sandt. Kristuskorset såvel som Thors hammer Mjølner er med i afsnittet ”I mulm og mørke” som symboler på de to trosretninger, den gamle kendte og den nye farlige. Det er de forskellige religioner, der på denne tid kæmper om tilhængere, som er afbildet på tapetet. Er det fund fra skibet? Nej, men Thors hammer kunne være en offergave. Den er dog ikke fundet der. Et kristent kors ville aldrig være en gravgave i en hedensk begravelse. Kristne begraver overvejende uden gravgaver.

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Ladbydragen i finalen til Den Fynske Kulturpris
12. oktober 2017
Vikingemuseet Ladby

De fem finalister til Den Fynske Kulturpris 2017 er nu udpeget, og vi kan med stolthed sige, at vores smukke Ladbydrage og søsætningen den 11. maj 2016 er en del af finalefeltet.

Nu går arbejdet i gang!
29. september 2017
Vikingemuseet Ladby

Masser af ideer og indspark fra frivillige til idé-workshop om de nye visioner for Vikingemuseet Ladby.

Masten rejst på Ladbydragen
1. september 2017
Vikingemuseet Ladby

Nu har det rekonstruerede Ladbyskib fået mast og rig.

Vi udvider Vikingemuseet
1. september 2017
Vikingemuseet Ladby

Med nye 4,5 hektar jord at råde over kan vi nu forbedre tilgængeligheden, udvide formidlingen og gøre museet til et endnu bedre udflugtsmål.