Vikingedragtgruppe

I 2014 gav Albani Fonden tilsagn om at finansiere materialeindkøb til nye vikingedragter til brug i formidlingen på Vikingemuseet Ladby. Det blev til starten på en ny frivillig vikingedragtgruppe i Ladby, hvis formål er at lave komplet tøj til vikingepiger og drenge, som skolebørnene kan have på i undervisningssammenhæng. 

Gruppen tæller idag ca. 40 personer. Den er derfor opdelt i to hold, som mødes henholdsvis tirsdag aften og torsdag formiddag. Dagsholdet syr i museets åbningstid, hvorved det også er muligt for museets gæster at møde dragtsyerskerne og se deres arbejde. 

Gruppens medlemmer har vidt forskellige baggrunde; en del har stor erfaring med at sy, for andre er det første gang, de skal prøve kræfter med nål og tråd. De første mødegange har været udformet som en blanding af information om vikingetidens dragtskik og en introduktion til stof- og stingtyper fra vikingetiden samt ikke mindst at komme i gang med at sy.

Fakta:

  • Gruppen mødes tirsdag kl. 19 og torsdag kl. 10.
  • Tovholder: Museumsinspektør Bodil Holm Sørensen, som assisteres af museets praktikant Maria Sveindottir.
  • Gruppen har endnu ikke et officielt navn, men deltagerne arbejde på at finde et dækkende og velklingende navn.
  • Museet samarbejder i forvejen med Ladby Tapetlaug, der siden 2011 har været i gang med at sy et Ladbytapet.
  • Vikingemuseet Ladby har nu ca. 100 frivillige, der på forskellig vis løser opgaver og bidrager til museets formidling.

Billede: Dragtgruppen syr pose og sæk. Foto: Østfyns Museer.

Drenge
Det sker på museet

Foredrag, aktiviteter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Legenden om Ladbyskibet
27. november 2017
Vikingemuseet Ladby

I årets julekalender fra Vikingemuseet Ladby kan du hver dag følge med i en fortælling om Ladbyskibet fra Vikingen’s julenummer fra 1938.

Signalet nåede frem!
9. november 2017
Vikingemuseet Ladby

Det lykkedes! Man kan sende beskeder over lange afstande ved hjælp af bål – og det går hurtigt! Det var lokale skoleklasser med til at bevise, da de i går tændt bavner fra Fyns Hoved til Odense og Ladby.

Bavnehøje var en del af vikingernes infrastruktur
2. november 2017
Vikingemuseet Ladby

Når vi onsdag den 8. november tænder signalbål langs Odense og Kerteminde fjorde, er det for at teste vikingernes langdistancekommunikation.

Ny rejseguide viser vej til vikingetiden
1. november 2017
Vikingemuseet Ladby

Sammen med andre danske vikingeattraktioner og -museer kan Vikingemuseet Ladby nu præsentere ”Turen går til vikingetiden”, som udkommer den 2. november.